Hvordan udregner man WACC?

Udgivet 2018-07-31 - Skrevet af Philip Sørensen

Weighted Average Cost of Capital (WACC), eller vægtede gennemsnitlige omkostning af kapital, er en udregning, som beskriver hvor meget virksomheden skal tjene, for at kunne afvikle gæld og holde deres aktiver kørende. Essentielt beskriver WACC virksomhedens helbred.

F.eks. hvis en virksomhed giver et afkast på 20%, og har en WACC på 11%. Det betyder at virksomheden giver 9% afkast på hver krone, som virksomheden investerer. Med andre ord så skaber virksomheden 9 ører værdi for hver krone brugt. Er forholdet mellem afkast og WACC omvendt, betyder det at virksomheden mister værdi, og at din investering er bedre tjent et andet sted.

Formlen for WACC

Formlen for WACC ser sådan her ud:

WACC = (Rd * (D / V) * (1 - Tc)) + ((E / V) * Re)

Herunder er de forskellige variable i formlen beskrevet:

D	Markedsværdi af selskabets gæld
E	Markedsværdi af selskabets egenkapital
V	Samlet investeret kapital, hvilket svarer til E + D
D / V	Procentdel af samlet investeret kapital, der er gæld
E / V	Procentdel af samlet investeret kapital, der er egenkapital
Rd	Omkostninger til gæld
Re	Omkostninger til egenkapital)
Tc	Selskabets skattesats

Selvom formlen kan virke ret lige til, så er der en masse arbejde bag værdierne, der skal bruges.

Sådan udregnes værdierne

Lad os gå igennem et eksempel, hvor værdierne bliver udregnet for en virksomhed. Værdierne som bliver brugt, er dem som er tilgængelige mens artiklen blev skrevet. Man bruger selvfølgelig bare de nyeste tal, som er tilgængelige.

Vi har valgt, at tage udgangspunkt i virksomheden Apple (NASDAQ:AAPL), men alle tal kan findes på samme måde for alle virksomheder, som har offentlig regnskab. Værdierne, som er blevet brugt til eksemplet her, kan findes på f.eks. Yahoo! Finance eller hos Morningstar.

Omkostninger til egenkapital

Denne værdi udregnes, ved at kigge på dividender henover årene. Vi starter med, at finde hvad virksomheden har udbetalt af dividender. For Apple ser det således ud:

	2017	2016	2015	2014	2013
Divinder udbetalt	$12.769.000.000	$12.150.000.000	$11.561.000.000	$11.126.000.000	$10.564.000.000
Antal aktier	4.915.140.000	4.915.140.000	4.915.140.000	4.915.140.000	4.915.140.000
Dividend per aktie	$2,60	$2,47	$2,35	$2,26	$2,15

Herfra skal vi bruge lineær regression for, at komme videre. Det gør vi, for at udregne hvor meget der vil blive udbetalt i dividende næste år. Til det har vi brugt Python (scriptet vi har brugt kan hentes her: Lineær Regression af Dividend i Python), men Excel kan f.eks. også bruges. Resultatet af den lineær regression viste, at Apple vækster deres dividende med 5,15% årligt, og det betyder, at der vil blive udbetalt $13.264.200.000 i dividender.

Til sidst udregnes værdien, ved at tage den estimerede dividende per aktie, divideret med den nuværede aktiekurs, og herefter tillægge vækstraten. Dette ser sådan her ud:

($2,70 / $182) + 5,15% = 6,63%

Hvilket vil sige en omkostning til egenkapital på 6,63%.

Omkostninger til gæld

Den udregnes ved, at finde 3 forskellige tal fra årsregnskaberne over de seneste to år. Det første tal som skal findes hedder “Short/Current Long Term Debt”, og beskriver hvor meget firmaet skal betale i løbet af de næste 12 måneder på sin langsigtede gæld. Det næste tal er “long term debt”, som er gæld, der har en løbetid på mere end et år. Det sidste tal som skal bruges, hedder “interest expense”, og beskriver, hvor meget firmaet har afviklet på sin gæld i løbet af året.

I Apple's regnskab for 2016 og 2017 ser det sådan her ud (husk at tallene på Yahoo vises i tusinde):

	2017	2016
Short/Current Long Term Debt	$18.473.000.000	$11.605.000.000
Long Term Debt	$97.207.000.000	$75.427.000.000
Interest Expense	$2.323.000.000	$1.456.000.000

Læg de to første tal sammen, og så har du den totale gæld for virksomheden. Da gælden formentlig har udviklet sig henover året fra forrige år, så bruger vi et gennemsnit af den totale gæld fra de to år. Dette gøres ved, at lægge de to total gælde sammen, og dividere med 2. Tager man interest expense, og dividerer med dette tal, så får vi sjuset os frem til den gennemsnitlige rentesats. Dette skulle gerne give det nedenstående billede:

	2017	2016
Total gæld	$212.887.000.000	$162.459.000.000
Gennemsnitlig rentesats	1,24%	1,04%

Selskabets skattesats

At finde skattesatsen, er ret ligetil. På virksomhedens “income statement” skal der findes to tal: “income before tax” og “income tax expense”. Det første tal beskriver virksomhedens indkomst før skat, og det sidste tal beskriver, hvor meget skat de har betalt. Tager man den skat de har betalt, og dividerer det med deres totale indkomst, så får man skattesatsen. Tallene der skal findes, samt resultatet af udregning kan ses herunder:

	2017	2016
Income Before Tax	$64.089.000.000	$61.372.000.000
Income Tax Expense	$15.738.000.000	$15.685.000.000
Gennemsnitlig skatteprocent	24,56%	25,56%

Markedsværdi af selskabets egenkapital

Markedsværdien af selskabets egenkapital findes ved, at gange antallet af aktier med den nuværende aktiekurs. Antallet af aktier findes typisk under ekstra information, hvor det står som “Shares Outstanding”. Tallene og resultatet kan ses herunder:

Shares Outstanding	4.920.000.000
Aktiekurs	$182
Markedsværdi af egenkapital	$895.440.000.000

Samlet investeret kapital

For at finde den samlede investede kapital, så lægger man markedsværdien af egenkapitalen og den totale gæld sammen. I vores tilfælde vil dette være:

Samlet investeret kapital = $895.440.000.000 + $212.887.000.000 = $1.108.327.000.000

Herfra kan vi udregne hvilken procent henholdsvis egenkapital og gæld udgør af dette beløb. Det gøres sådan her:

Procent egenkapital = $895.440.000.000 / $1.108.327.000.000 = 80,79%
Procent gæld = $212.887.000.000 / $1.108.327.000.000 = 19,21%

Udregning af WACC

Når alle værdierne er blevet udregnet, så er det blot et spørgsmål om, at udregne formlen. Hvis vi fortsætter vores eksempel med Apple, så ser det sådan her ud:

WACC = 1,24% * 19,21% * (1 - 24,56%) + (80,79% * 6,63%) = 5,54%

Enkelte værdier i udregningen er ikke præcise, men estimerede og den information, som man finder, kan være forskellig fra rapport til rapport. Resultatet af udregningen er derfor ikke eksakt, og det betyder, at man ikke skal bruge WACC som et endeligt værktøj til at investere, men som en indikation af virksomhedens retning i sammenspil med andre faktorer.

Kommentarer

Tilføj kommentar