WACC – sådan udregner du Weighted Average Cost of Capital

Hvad er WACC?

WACC (Weighted Average Cost of Capital) er på dansk en virksomheds vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning. Det er det afkast, som aktionærer og långivere tilsammen kræver for at stille penge til rådighed – vægtet efter, hvor stor en del af kapitalen der er egenkapital, og hvor stor en del der er gæld. WACC er derfor det minimumsafkast, virksomheden skal tjene på sine investeringer for at skabe værdi.

F.eks. hvis en virksomhed giver et afkast på 20%, og har en WACC på 11%. Det betyder at virksomheden giver 9% afkast på hver krone, som virksomheden investerer. Med andre ord så skaber virksomheden 9 ører værdi for hver krone brugt. Er forholdet mellem afkast og WACC omvendt, betyder det at virksomheden mister værdi, og at din investering er bedre tjent et andet sted.

Vil du bare have tallet, kan du springe direkte til WACC-beregneren. Nedenfor gennemgår vi først formlen og et udregnet eksempel.

Formlen for WACC

Formlen for WACC ser sådan her ud:

Selvom formlen kan virke ret lige til, så er der en masse arbejde bag værdierne, der skal bruges.

Sådan udregnes værdierne

Lad os gå igennem et eksempel, hvor værdierne bliver udregnet for en virksomhed. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i virksomheden Apple (NASDAQ:AAPL), men alle tal kan findes på samme måde for alle virksomheder, som har offentlig regnskab. Værdierne, som er blevet brugt til eksemplet her, kan findes på f.eks. Yahoo! Finance eller hos Morningstar.

Omkostninger til egenkapital

Denne værdi udregnes, ved at kigge på dividender henover årene. For Apple ser det således ud:

Herfra skal vi bruge lineær regression for, at komme videre. Resultatet af den lineære regression viste, at Apple vækster deres dividende med 5,15% årligt, og det betyder, at der vil blive udbetalt $13.264.200.000 i dividender.

Til sidst udregnes værdien, ved at tage den estimerede dividende per aktie, divideret med den nuværende aktiekurs, og herefter tillægge vækstraten:

Hvilket vil sige en omkostning til egenkapital på 6,63%.

Omkostninger til gæld

I Apple's regnskab for 2016 og 2017 ser det sådan her ud:

Selskabets skattesats

Markedsværdi af selskabets egenkapital

Samlet investeret kapital

For at finde den samlede investerede kapital, lægger man markedsværdien af egenkapitalen og den totale gæld sammen:

Udregning af WACC

Når alle værdierne er blevet udregnet, er det blot et spørgsmål om, at udregne formlen. Med Apple ser det sådan her ud:

Enkelte værdier i udregningen er ikke præcise, men estimerede og den information, som man finder, kan være forskellig fra rapport til rapport. Resultatet af udregningen er derfor ikke eksakt, og det betyder, at man ikke skal bruge WACC som et endeligt værktøj til at investere, men som en indikation af virksomhedens retning i sammenspil med andre faktorer.

WACC-beregner

Indtast markedsværdien af egenkapital og gæld, de to kapitalomkostninger og skattesatsen, så udregner beregneren WACC og viser hvert led i formlen. Skattesatsen står som standard til den danske selskabsskat på 22 %. Eksempeltallene svarer til en virksomhed med 60 mio. kr. i egenkapital og 40 mio. kr. i gæld.

Hvad bruges WACC til?

WACC bruges, når man skal vurdere, om en virksomhed eller et projekt tjener nok til at dække prisen på den kapital, der er bundet i det. De mest almindelige anvendelser er:

• Diskonteringsrente i en DCF-værdiansættelse. Når man værdiansætter en virksomhed ud fra fremtidige frie pengestrømme, tilbagediskonteres pengestrømmene typisk med WACC.
• Værdiskabelse: ROIC mod WACC. Er afkastet på den investerede kapital (ROIC) højere end WACC, skaber virksomheden værdi. Er det lavere, ødelægger den værdi – selv om regnskabet viser overskud.
• Investeringsbeslutninger. Virksomheder bruger WACC som den laveste forventede forrentning, et nyt projekt skal kunne levere, før det er værd at gennemføre.
• Sammenligning af kapitalstruktur. Fordi renteudgifter er fradragsberettigede, er gæld ofte billigere end egenkapital. WACC viser, hvordan forholdet mellem gæld og egenkapital påvirker den samlede kapitalomkostning.

Som investor kan du bruge WACC som en pejling: et selskab, der år efter år tjener mindre end sin WACC, er sjældent en god langsigtet investering. Omkostningen til egenkapital kan også estimeres med Gordons dividende vækstmodel, som vi gjorde i eksemplet ovenfor.

Typiske fejl ved udregning af WACC

• Bogførte værdier i stedet for markedsværdier. Vægtene skal bygge på markedsværdien af egenkapitalen (antal aktier × kurs), ikke egenkapitalen i balancen, som ofte er langt lavere.
• For bred definition af gæld. D bør være den rentebærende gæld. Leverandørgæld og andre ikke-rentebærende forpligtelser har ingen renteomkostning og trækker WACC kunstigt ned, hvis de tælles med.
• Glemme skatteskjoldet. Renteudgifter er fradragsberettigede, så gældsomkostningen skal ganges med (1 − skattesats). Glemmer man det, bliver WACC for høj.
• Blande valutaer og renteniveauer. Bruger du en dansk rente på et amerikansk selskab, eller nominelle satser på reale pengestrømme, passer tallene ikke sammen.
• Én WACC til alle projekter. Et projekt med højere risiko end resten af virksomheden bør vurderes med et højere afkastkrav end virksomhedens samlede WACC.
• For stor tiltro til decimalerne. Omkostningen til egenkapital er altid et skøn – uanset om den kommer fra CAPM eller en dividendemodel. Regn gerne med et interval i stedet for ét præcist tal.