Aktiesparekonto - Kan det betale sig?

25 Apr 2024

Som så mange andre har jeg været lidt i tvivl om hvorvidt en aktiesparekonto kan betale sig. Så lad os da lige regne lidt på det.

Kort fortalt er en aktiesparekonto et nyt tiltag fra 2019, som har til formål at få flere danskere til at investere i aktier. En aktiesparekonto har fordelagtige skatteforhold i forhold til almindelige aktiedepoter.

Skattesatser for almindelige aktiedepoter og aktiesparekonto

I almindelige aktiedepoter betaler man 27% i skat af sine gevinster indtil 54.000 DKK i 2019 (se skattesatser for alle år her), og 42% af sine gevinster over 54.000 DKK. Dvs. hvis man køber aktier for 20.000 DKK og sælger dem senere for 25.000, så skal man betale 27% skat af 5.000 DKK. Køber man aktier for 1.000.000 DKK og sælger senere til 1.200.000, så skal man betale skat af 200.000 DKK, hvor det er 27% af 54.000 og 42% af 146.000.
En vigtig ting at huske her er, at skatten betales efter realisationsprincippet. Skatten bliver altså først aktuel, når du sælger dine aktier, uagtet om du sælger efter 2 måneder eller 10 år.

På en aktiesparekonto er skatten kun på 17%. Den er dog lagerbeskattet, hvilket vil sige, at skatten betales hvert år. Har man f.eks. købt aktier for 20.000 DKK, som bliver 25.000 DKK værd efter et år, skal der betales 17% af 5.000 DKK i skat.

Skatteberegning: Almindelig aktiedepot vs. aktiesparekonto

Herunder har jeg lavet en skatteberegning af et almindeligt aktiedepot og en aktiesparekonto, som begge starter på 50.000 DKK. Jeg har taget udgangspunkt i et årligt afkast på 7%.
1. kolonne beskriver året. 2. kolonne beskriver depotværdien for det almindelige aktiedepot før skat. 3. kolonne beskriver årets gevinst (7% i dette tilfælde). 4. kolonne viser, hvor meget der skal betales i skat for et almindeligt aktiedepot, hvis man solgte det år. 5. kolonne viser, hvor meget man har tilbage i et almindeligt aktiedepot efter skat, hvis man solgte det år. 6. kolonne viser den løbende depotværdi i en aktiesparekonto, hvor de 17% er betalt. Den sidste kolonne beskriver differencen mellem et almindeligt aktiedepot og en aktiesparekonto, hvis man realiserer gevinsten det pågældende år.
År Depotværdi Årlig gevinst Skat Beløb efter skat Aktiesparekonto Difference
0 50.000,00 50.000,00
1 53.500,00 3.500,00 945,00 52.555,00 52.905,00 -350,00
2 57.245,00 7.245,00 1.956,15 55.288,85 55.978,78 -689,93
3 61.252,15 11.252,15 3.038,08 58.214,07 59.231,15 -1.017,08
4 65.539,80 15.539,80 4.195,75 61.344,05 62.672,48 -1.328,42
5 70.127,59 20.127,59 5.434,45 64.693,14 66.313,75 -1.620,61
6 75.036,52 25.036,52 6.759,86 68.276,66 70.166,58 -1.889,92
7 80.289,07 30.289,07 8.178,05 72.111,02 74.243,26 -2.132,23
8 85.909,31 35.909,31 9.695,51 76.213,80 78.556,79 -2.342,99
9 91.922,96 41.922,96 11.319,20 80.603,76 83.120,94 -2.517,18
10 98.357,57 48.357,57 13.056,54 85.301,02 87.950,26 -2.649,24
Som du kan se, sparer man altså 350 DKK ved at benytte en aktiesparekonto det første år, hvis gevinsten er 7%. Jeg lavede analysen, da loftet var på 50.000 DKK, men i 2020 bliver loftet forhøjet til 100.000 DKK, hvilket kun gør fordelen større.

Relateret indhold

Investeringspriser — Få den bedste pris til at lave din investeringer

Investeringspriser — Få den bedste pris til at lave din investeringer

Udgivet 2024-09-18 — Opdateret 2024-11-17

Investering

Lær om gebyrer ved aktieinvestering gennem banken, herunder kurtage, depotgebyr og valutavekslingsgebyr, og få tips til at minimere omkostningerne og øge afkast

Læs indlægget →
Investeringsprofiler til den helt almindelige investor

Investeringsprofiler til den helt almindelige investor

Udgivet 2024-04-25 — Opdateret 2024-05-02

Investering

Hvordan ser din investeringsprofil ud? Bliv klogere på, hvordan den almindelige investor bør investere sine midler

Læs indlægget →
Anbefalelsesværdige bøger om investering og aktiemarkedet generelt

Anbefalelsesværdige bøger om investering og aktiemarkedet generelt

Udgivet 2024-04-25 — Opdateret 2024-11-12

Bøger

Investering

Mangler du lidt inspiration eller ny viden? Læs listen af anbefalings værdige bøger her.

Læs indlægget →